Gratis levering ved 299 kr.

100% Glutenfri

100% Økologisk

100% Vegansk

Gratis levering ved 299 kr.

Rawbar - september

Skrevet af Tine Bo Petersen



OPSKRIFT:

Vi vil gerne dele en RAWBAR-opskrift med jer, som tager udgangspunkt i september månedens MORGEN-BOX.
Rawbar er helt perfekt som et sundt og mættende mellemmåltid fyldt med en masse gode næringsstoffer. Rawbar er en form for müslibar, men som ikke skal bages. Vi anbefaler rawbar som en lækker snack til madpakken - som både store som små vil elske!
Rawbar skal opbevares på køl.


SEPTEMBER-BAR

Tid i alt: 1 time 20 min.
Forberedelsestid: 20 min. 
Antal: ⁠8 barer⁠
(form: 19x14cm)⁠⠀

⁠⠀
Ingredienser:⁠⠀

200 g dadler (friske)⁠⠀
1 dl havregryn⁠⠀
2-4 tsk vand⁠⠀
2 spsk chiafrø⁠⠀
1 dl revet kokos⁠
1 dl mandler⁠
1 spsk kakaonibs⁠
1 knivspids salt⁠⠀


Fremgangsmåde:⁠⠀

1. Fjern stenen fra dadlerne og kom dem i en foodprocessor/minihakker sammen med kokos og vand. ⁠⠀
(Massen skal være til at røre i, men uden at være for flydende)⁠⠀
⁠⠀
2. Hak mandlerne grovt og kom dem i en skål. Tilføj de resterende ingredienser. Bland massen med de tørre ingredienser og rør det sammen med en ske. ⁠⠀
⁠⠀
3. Hæld derefter blandingen i en form med bagepapir, så det er nemt at få massen ud af formen igen. ⁠⠀
(Vigtigt: Tryk massen godt ned, så barerne kommer til at hænge ordentligt sammen)⁠⠀
⁠⠀
4. Sæt derefter massen i fryseren i en times tid, så den kan blive fast, inden du skærer barerne ud i de ønskede størrelser. ⁠⠀
⁠⠀
Tip: Barerne har godt af at stå i køleskabet og spises dagen efter 

  

 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Danish Granola Company

Vi er et par nørdede morgenmads-entusiaster, som ønsker at hylde dagens første måltid gennem vores fire granola-produkter. Vi elsker morgenmad, ja faktisk så meget, at vi kan glæde os allerede om aftenen, hvis vi ved, at der er lækker morgenmad i sigte. Det er dog vores opfattelse, at morgenmaden ofte nedprioriteres og bliver det måltid på dagen, som vi tænker mindst over og dermed også ender som det mest rutinepræget.