Gratis levering ved 299 kr.

100% Glutenfri

100% Økologisk

100% Vegansk

Gratis levering ved 299 kr.

PRAKTIKANT - OPSKRIFTSUDVIKLING, FOODSTYLING & MADFOTOGRAFERING

Elsker du morgenmad? Og har du stor passion for opskriftsudvikling, foodstyling og madfotografering? Hos DANISH GRANOLA COMPANY søger vi lige nu en praktikant, hurtigst muligt og gerne 3-6 måneder frem.

 

OM DANISH GRANOLA COMPANY

Hos DANISH GRANOLA COMPANY har vi haft et ønske, en passion og en fælles drøm om at gøre morgenmadsprodukter med en ypperlig kvalitet og smag, tilgængeligt. Vores morgenmads-univers startede i 2017 og er i rivende udvikling. I dag er vi repræsenteret hos 150 forhandlere i Danmark, Tyskland, Frankrig, Bruxelles og mange nye spændende samarbejder er på vej.  

Vi er netop flyttet i splinternye, lækre lokaler i Odder med kort gåafstand til offentlig transport.

 

DINE OPGAVER

Hos DANISH GRANOLA COMPANY bliver du en del af et mindre start-up, hvor du i samarbejde med stifterne, får masser af indflydelse og frihed til at udfolde dig fra første dag.

Vi har de seneste par år oplevet en løbende organisk vækst og er nu kommet dertil, hvor vi har brug for flere hænder til at sprede kendskabet om vores morgenmads-univers.

Du får fri leg til at agere den kreative opskriftsudvikler i virksomheden, som evner at nytænke morgenmadsgenren og evner at indføre masser af liv og personlighed i din foodstyling. Du får således en vigtig rolle ift. at inspirere vores kunder til skøn morgenmad med udgangspunkt i vores produkter.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Opskriftudvikling, primært inden for morgenmad og brunch
  • Opstart af blogunivers med opskrift-inspiration og evt. mini e-bog med morgenmadsopskrifter
  • Opdatering af visuelt univers på vores hjemmeside
  • Billeder til blog
  • Billeder til Instagram og Facebook

HVEM ER DU?

  • Du ELSKER morgenmad 😉
  • Du har en stor interesse for udvikling af opskrifter til morgenmad og brunch
  • Du elsker at eksperimentere med opskrifter og har en kreativ tilgang til madlavning
  • Du mestrer fotografering og fotoredigering.
  • Du er kyndig bruger af Adobe pakken, Photoshop og/eller Illustrator
  • Du er selvstændig og idérig
  • Du arbejder målrettet og detaljeorienteret og tager ansvar for at få dine opgaver mål
  • Økologi og bæredygtighed ligger dig nært, og du har en naturlig interesse for det.
  • Du nyder at arbejde i et sjovt, tempofyldt iværksætter-miljø

Du er højst sandsynligt studerende på en videregående uddannelse, men din baggrund kan spænde vidt. Måske er du i gang med en uddannelse inden for grafisk design, ernæring & sundhed, fotografering eller noget helt fjerde? Det vigtigste er din passion for opskriftudvikling, foodstyling og fotografering.   


PRATISK INFO

  • Periode: afhænger af uddannelse, men gerne med opstart hurtigst muligt og 3-6 måneder frem
  • Praktikopholdet er ulønnet
  • Arbejdssted: Odder (gåafstand til Letbanen)

Har du lyst til at være med på rejsen, så send dit CV, en begrundet ansøgning og eventuelle referencer til info@danishgranolacompany.dk. Ved spørgsmål til stillingen kan Tine Petersen kontaktes på tine@danishgranolacompany.dk.

Vi inviterer løbende til kaffesamtaler og forventer at have en aftale på plads inden april.

Vi glæder os til at høre fra dig.